Galleri Knive
Galleri Knive
NB: Disse knivsider er lagt ind under min Specialist Klinik-hjemmeside (det er derfor du har kontakt- og bookingmenuen på siden). Du kan udmærket anvende både telefon og mail til kontakt.
Klik på et billede for at se hele billedet og i større format.
Denne side viser alle knivene - vil du kun se knive til salg? Gå tilbage og klik på den røde knap til Knive til Salg
Stor eller lille kniv? Stor eller lille hånd? Grib om en lineal - se foto - og mål dit greb. Billedet viser min egen hånd, ca 9,5 - 10 cm, svarende til handske størrelse 10. Så en kniv til mig selv skal være min. 9,5 i skæftet, med mindre det er en lille kniv, der kan være "inden i" hånden, fx en lille snittekniv.
Knivstål. Der er et utal af stållegeringer brugt til knivfremstilling. Vil du nørde, kan du finde apps, der handler om knivstål, fx. "Knife Steel Compositions" fra Android apps eller https://knifesteelnerds.com.
Som grundregel holder høj-carbonstål bedre skarpheden og er lettere at holde skarp. De fleste rustfrie knive (relativt højere cromindhold), som svenske Sandvik 12C27 og 14C28N
er superskarpe, hårdføre og yderst velegnede i knive, med årelang tradition for kvalitet. De danske knivsmede bruger alle højkvalitetsstål, uanset om typen er deklareret.
Hvis en kniv beskrives som "carbon stål" eller "kulstofstål" skal den tørres af efter brug og gerne beskyttes med olie eller voks, specielt hvis den opbevares i fugtigt miljø (fx en våd skede)
Knivkasse. Disse knivkasser kan tilkøbes som en smuk præsentation af den kniv, du vil begave en kær person med. Udføres efter mål, derfor leveringstid ca 8 dage.
pris kr. 125,-
Frost Professional knivblad, sølv front og bag, narhvaltand (certificeret) skæfte. Knivholder i palisander. Bryllupsgave til min datter og svigersøn.
Nr 2: Kokkekniv.
Frost Professional knivblad, front og mellemlæg i kamelben, fiberindlæg, skæfte i ibenholt og smukt struktureret træ (ukendt). 50 års fødselsdagsgave.
Tilsvarende kniv med et lignende blad (Frost laver ikke disse blade længere) vil koste omkring kr. 3000,-
Nr 3: Sæt køkkenknive med ophæng.
Klinge fra Raffir i
67
lags damask med japansk VG10 stål i kernen, skæfter og ophæng i dansk masurbirk, indfarvet i brune/gyldne nuancer. Magneter fra Brisinge magneter. Julegaver til kundens søn og svigerdatter.
Tilsvarende knive koster kr. 3100,- stk, knivmagnet kr. 800,-
Nr 4: Outdoor kniv.
Knivblad i eget design, slebet af Michael West. Skæfte i ibenholt, bronze og stabiliseret tværskåret mammuttand.
Oprindelig skede i hårdpresset læder, bagsidesyet, sort . Denne skede er i mine øjne elegant, slank, smyger sig om kniven som en festkjole omkring en kvinde. Desværre har jeg skåret mig nogle gange, hvor jeg uforsigtigt har trukket kniven ud uden at være opmærksom på klingen, der kommer frem i siden... Av!
Derfor har jeg fremstillet en sidesyet skede i rårandslæder, brun. Kniven sidder godt i skeden og kan nu trækkes ud uden risiko for revner i fingrene :-)
Tilsvarende kniv vil koste kr. 4500,-
Nr 5:
Køkkenkniv.
Bladet er genbrugt Rådvad Sensei Nakiri klinge, skæfte med Narhvaltand (certificeret) og Kongetræ. Fødsesdagsindlæg
(rød-hvid-rød) af fiber. 70-års fødselsdagsgave.
Nr 6:
Køkkenkniv. Denne kniv er som den ovenfor stående givet som fødselsdagsgave til samme ægtepar, hvoraf jeg har fået narhvaltanden.
Knivbladet er fra genbrugt Rådvad Sensei urtekniv, skæfte med Narhvaltand (certificeret) og Kongetræ. Fødsesdagsindlæg (rød-hvid-rød)af fiber. 70-års fødselsdagsgave.
Nr 7:
Køkkenkniv.
Bladet er genbrugt Rådvad Sensei kokkekniv klinge, Skæfte med koknogle og hårdtræ, vistnok Cocobolo, indlæg med fiber. 60 - års fødselsdagsgave.
Tilsvarende kniv vil koste kr. 1150,- hvis du selv har en Rådvad Sensei kniv, der kan omskæftes.
Nr 8: Ostekniv, klinge af Michael West, front i bøffelhorn, skæfte i mammut stødtand. Denne smukke kniv hænger på knivmagneten i køkkenet, og vi bruger den til ostekniv.
Nr 9: Lille taskekniv, klinge af Claus Bernhardt, frontplade i sølv, skæfte i ibenholt og masurbirk, bagsidesyet skede i rårandslæder.
Tilsvarende lille kniv med håndlavet damask klinge vil koste ca. kr. 2550-
Nr 10:
Jagt/outdoor kniv: Denne kniv er en af mine foretrukne outdoorklinger, perfekt til udekøkkenet, da klingen er bred og slank over ryggen, og derfor skærer kød og grønt uden at "flække".
Klinge: Brusletto Fjord, front i nysølv, skæfte i ibenholt, fiberindlæg og narhvaltand (certificeret), endeplade i nysølv. Sidesyet skede i 2 udgaver: Rårand med striber i mørk brune nuancer og lys syning, og hårdpresset forpart i mere homogene farver med mørk syning.
Nr 11:
Outdoor kniv: Denne kniv vandt den indledende konkurrence i Dansk Knivforenings Brugsknivskonkurrende i 2019, frem til den afgørende sabling af en flaske champagne, der mislykkedes :-) Den er altid med på tur, da den kan ALT.
Klinge: Brusletto fuldtange Rondane, skæfte: syntetisk, sidesyet skede i rårandslæder.
Tilsvarende kniv vil koste kr. 1800,-
Nr 12: Allround kniv: Klinge af Michael West (MW). Sølvkappe front, skæftetræ af slangetræ. Bagsidesyet skede af rårandslæder. Denne kniv er blevet inddraget af min kæreste Lena til grøntsags-køkkenkniv, "fordi den ligger så godt i hånden"!! :-). Så nu hænger den på knivmagneten..
Tilsvarende kniv med MW-klinge og sølvarbejde vil koste ca kr. 3500,-
Nr 13: Jagt/outdoor kniv: Klinge: Brusletto Fjord, front i stabiliseret mammut pandebrask, skæftetræ i valnød, indlæg i fiber. Sidesyet skede i hårdpresset forpart læder.
Denne kniv er solgt. Tilsvarende kniv koster kr. 2300,-
Nr 14: Outdoorkniv, "Guldkniven": Klinge af Michael West, front i kunsthorn med messingindlæg, skæfte i masurbirk med indlæg af messing. Bagsidesyet skede i hårdpresset læder.
Denne kniv er solgt, tilsvarende koster ca kr. 3500,-
Nr 15: Snittekniv: Klinge: Helle Ola. Front i rød stabiliseret majskolbe, indlæg af fiber og tin, skæftetræ masurbirk. Sidesyet skede i hårdpresset læder, rød fiskeskind på ophænget. Kniv fremsillet af mig, skede af min kæreste Lena Labecka
Nr 16: Ildstål. Ildstål i sidesyet skede af hårdpresset læder.
Ildstålet kan købes i fri handel, tilsvarende skede koster kr. 600,-
Nr 17:
Santoku-/ Grøntsagskniv: Denne kniv hænger på knivmagneten i køkkenet. Super greb og fantastisk knivstål, der holder skarpheden længe.
Knivblad: Rådvad Sensei Nakiri, skæfte i amboina eller malle, er usikker på trætypen.
Tilsvarende knivskæftning - hvis du selv har et Rådvad Sensei knivblad - koster kr. 1150,-
Nr 18:
Outdoor/køkkenkniv: Denne kniv kan bruges både outdoor og i køkkenet, da det slanke blad er perfekt til skæring af kød og grønt.
Klinge: Brusletto Tiur, front i nysølv og grøn fiber, skæfte i røget eg.
Skede af hårdpresset forpart - læder
Denne kniv er solgt, tilsvarende kan bestilles for ca. kr. 1600,-
Nr 19:
Kokkekniv: Denne kniv er en renovering af en gammel Rådvad slagterkniv. Super stål og meget funktionel - og smuk - form.
Skæfte i røget Eg. Har du en ældre kniv, der kan omskæftes, kan du kontakte mig for ideer, materialer og pris.
Nr 20:
Outdoor kniv: Denne kniv har i mange år været min fortrukne outdoor kniv. Skarp og funktionel.
Klinge: Fuldtange, skæftet med skjulte nitter, front i mammut stødtand, skæftetræ i eksotisk hårdtræ - ukendt type. Bagsidesyet åben skede i rårandslæder.
Tiilsvarende fuldtange kniv vil koste ca. kr. 2300,- afh af materialer.
Nr 21:
Allround kniv / fiskekniv: Denne kniv hænger på knivmagneten i køkkenet og fungerer primært som fiskekniv til fladfisk, afskæring af finner, hoved og hale. Det fyldige håndtag ligger godt i hånden og den korte, kraftige klinge skærer igennem det hele.
Klinge: Michael West, front i bøffelhorn, skæfte i hårdtræ, ukendt type.
Tilsvarende kniv med klinge af Michael West vil koste kr. 2300,- (uden skede)
Nr 22: Fiskekniv: Klinge: Brusletto Fiskern, front bøffelhorn, indlæg i tin og læder, skæftetræ amboina. Sidesyet skede i hårdpresset forpart læder.
Tilsvarende kniv vil koste ca kr. 2350,- afh af materialer
Nr 23: Jagt / outdoor kniv: Klinge af Michael West, front og mellemlæg af koknogle, rød fiberindlæg (Dannebrog), skæftetræ usikkert . Bagsyet skede i rårands læder. Fremstillet til en 60-års fødeslsdagsgave.
Tilsvarende kniv med klinge af Michael West vil koste kr. 3500,-
Nr 24:
Taskekniv /frugtkniv: En bestilling på en kniv uden bælteophæng, skal "ligge godt i hånden" til at skære frugt mv.
Pris for tilsvarende kr. 2800,-
Nr 25:
Fritids- /jagtkniv . Klinge i damask af Claus Bernhardt, skæftetræ i Zebrano træ med frontholk i koknogle, mellemlæg af bøffelhorn, bronze og sort fiber.
Bagsidesyet skede i rårandslæder.
Klinge 9,5x2,3 cm, skæfte størrelse 9
Kniven er til salg for kr. 3500,-
Nr 26:
Sæt køkkenknive med ophæng.
Klinge fra Raffir i
67
lags damask med japansk VG10 æg-stål, skæfter og ophæng i dansk masurbirk, indfarvet i brune/gyldne nuancer. Kraftige magneter fra Brisinge magneter.
Tilsvarende sæt koster kr. 8800,-
Nr 27:
Outdoorkniv, stor. Klinge af Robert Mattsson i Sandvik 12C27 stål. Skæfte i nysølv, elforsyn (kunstigt elfenben) og Purple Heart træ. Skede i rårandslæder
Klinge 4,5x130x32 mm, skæfte størrelse 9-10
Denne Kniv er solgt. Tilsvarende sælges for kr. 3500,-
Nr 28: Jagt / Outdoorkniv. Klinge af Michael West, RWL34 stål. Frontholk i koknogle, sort fiber og hvid ibenholt. Skede i hårdpresset læder. Solgt. Tilsvarende kniv koster kr. ca 4200,-
Nr 29: Kraftig jagt/outdoor kniv. Klinge i rustfast BÖHLER N-695 stål med satin-finish. Skæfte i røget eg. Skede i rårandslæder. Læderstrop til håndled. Solgt. Tilsvarende kniv vil koste ca kr. 3000,-
Nr 30:
Yakut kniv (traditionel sibirisk kniv). Skæfte front i elghorn, tin mellemskiver, bøffelhorn, stabiliseret masurbirk. Skede i kernelæder.
Solgt, tilsvarende kniv koster ca kr. 4000,-
Nr 31: Østers kniv. Klinge i Böhler 720 stål af Benny Andersen, skæfte med hvid front af kamelben og skæftetræ af grøn-stabiliseret poppeltræ med små bronceindlæg (kan være lidt svære at se på billederne). Tilsvarende sælges kr. 1500,-
Nr 32:
Mini kniv. Klinge af Jørn Sønderskov Christensen, skæfte af indfarvet masurbirk med front af grønstabiliseret poppeltræ.
Skede af rårandslæder.
Klinge 4,5x2 cm, skæfte størrelse 8 ("inde i hånd")
Denne kniv er solgt.
Nr 33: Allround Kniv: Klinge af Jørn Sønderskov Christensen, front af rensdyrhorn med bronzepulver indlæg. Mellemskive af semiguld, Skæftetræ af grønstabiliseret poppel med bronzeindlæg. Bordstander af Mulungu hårdtræ med messingnitter. Gave.
Nr 34: Jagtkniv / brugskniv. Mønstersmedet klinge af Ernst Frederiksen. Front af hvalkæbe indkappet med bronze, skæftetræ af Desert Ironwood. Bordholder af Desert Ironwood med messingpinde. Bestilling til fødselsdagsgave.
Tilsvarende model i Desert Ironwood /Hvalkæbe/bronze med bordholder i Desert Ironwood eller med læderskede koster kr. 5600,-.
Nr 35: Jagtkniv/outdoor kniv. Klinge af Michael West i RWL 34 stål, skæftefront i hvalkæbe, skæfte i palisander med indlæg af tværskåret masurbirk og tin. Skede i rårandslæder.
Klinge 9x2,5 cm, skæfte størrelse 8,5
Solgt, tilsvarende kniv koster ca kr. 3600,-
Nr 36: Outdoor / jagtkniv: Mønstersmedet klinge af Poul Strande, front og indlæg af nysølv, skæfte af Leopardtræ og dansk masurbirk. Skede af hårdpresset læder. En harmonisk skønhed..
Klinge 9x2,5 cm, skæfte størrelse 8,5
Solgt. tilsvarende
vil koste ca kr. 3100,-
nr. 37: Snittekniv / altmulig kniv: Råsmedet klinge af Claus Bernhardt, skæfte med front af narhvaltand, nysølvskiver, bøffelhorn, stabiliseret poppelknude og indfarvet ahorn. Bordholder af Mulungu hårdtræ med messingnitter. Privateje - den står på vores bord i stuen og bliver brugt til alt...
Nr 38: Køkkenknivsæt: Raffir Kokkekniv, Santuko og urtekniv med knivmagnet. Skæfter og magnetholder af indfarvet masurbirk.
Dette sæt er indfarvet tone i tone. Pris kr. 8.800. Solgt.
Nr 39: Rådvad Sensei knivsæt renoveret. Bestillingsarbejde. Tilsvarende knivsæt med eksklusivt træ ca kr. 3600,-
Skæftematerialer: Sort fiber, kamelben, Greenheart træ. Træet er yderst stabilt og uimodtagelig for væsker, bakterier mv. Anvendes bl.a. i havne til bolværkspæle. Træet er mere brunt lige efter tilvirkning, og vil langsomt antage den mere grønlige tone, som ses på det første og det sidste billede.
Nr 40: Kokkekniv m japansk VG10 stål, 67 lag damask. Bestilling, skæftefront af hvalkæbe, rødbrun fiber, desert ironwood. Tilsvarenende kniv koster ca kr. 3100,-
Nr 40: Outdoor / fritidskniv. Klinge af Michael West, RWL-34 pulverstål, frontholk af moskusoksehorn, sort-hvid-rød-hvid-sort fiber og Hawaiian Koa. Skede af hårdpresset forpart.
Tilsvarende kniv koster ca kr. 3500,-
Nr 41: Outdoor / fritidskniv. Mønstersmedet klinge af Nickie Ladefoged Andersen, frontholk af stabiliseret hvalkæbe, sort fiber, nysølv, stabiliseret tværskåret masurbirk. Sidesyet skede af hårdpresset forpartslæder.
Fremragende kniv til vandreturen, lejrpladsen o.l. Klingen er skarp, bred, smal over ryggen og derfor yderst velegnet til tilberedning af lejrmiddagen, skærer lige godt i kød og grønt...
Denne kniv er solgt.
Tilsvarende kniv koster kr. ca 3000,-
Nr 42: Outdoor / fritidskniv. Mønstersmedet klinge af Poul Strande, frontholk af stabiliseret rensdyrhorn, rødbrun fiber, grøn- stabiliseret fyrsvamp. Skede af hårdpresset forpartslæder, forside syet med perlesyning.
Fantastisk farvespil i skæftet og eksklusiv syning på skeden.
Klinge 7,5x2 cm, skæfte størrelse 10 (passer til alle fra str. 8-10)
Denne kniv er solgt. Tilsvarende kan sælges for kr. 2300,-
Nr 43: Outdoor / Jagt / Fritidskniv. Mønstersmedet klinge af Nickie Ladefoged, frontholk af bronze, purpleheart og hvalkæbe. Skæftetræ af stabiliseret masurbirk. Skede af rårand.
Kniven ligger godt i hånden og har som nr. 41 en smal og bred klinge, der gør den ideel til det aktive udeliv, inkl jagt.
Klinge 9x3 cm, skæfte størrelse 9-10
Solgt, tilsvarende koster ca kr. 3600,-
Nr 44: Jagt / Outdoor kniv. Mønstersmedet klinge af Ernst Frederiksen. En smuk og stærk klinge, der vil holde hele livet.
Front af Moskusoksehorn, tin og skæftetræ af tværskåret sort/rød/gul-stabiliseret masurbirk. Det klassiske, nordiske skæftetræ.
Skede i hårdpresset forpart.
Klinge 9,5x2,7 cm, skæfte størrelse 10
Denne kniv er solgt. Tilsvarende kan sælges for kr. 3500,-
Nr 45: Snittekniv. Råsmedet klinge af Klaus Bernhard. En lille, smuk, skarp og stærk klinge af kulstofstål, der holder sig skarp, er til at slibe og som vil holde hele livet.
Front af sortstabiliseret masurbirk, 2 x tin med grøn fiberindlæg, og skæftetræ af gul/grøn/blå-stabiliseret masurbirk. Det klassiske, nordiske skæftetræ. Skede i rårand
Klinge 6x1,8 cm, skæfte størrelse 8 ("inde i hånden")
Denne kniv er solgt, tilsvarende kan købes for ca. kr. 1900,-
Nr 46: Outdoor / Jagt / Fritids kniv. Mønstersmedet klinge af Poul Strande.
Front af hvalkæbe, fiber, tin, rødstabiliseret røget eg, tin, fiber, grønstabiliseret valnød,
Skede i hårdpresset forpartslæder.
Klinge 8,5x2,5 cm, skæfte størrelse 9-10
Denne kniv sælges for kr. 2100,-
Nr 47. Urtekniv 13 cm. Knivblad japansk VG10 ægstål, 67 lag damask. En superskarp, -stærk, - smidig klinge, der holder skæret.
Skæfte af hvalrospenisknogle, bronze og purpleheart træ. Messingstift i bagende af skæfte.
Solgt. tilsvarende kniv koster kr. 2600,- (og så får du ikke bedre og smukkere kniv..)
Nr 48. Urtekniv 13 cm. Knivblad japansk VG10 ægstål, 67 lag damask. En superskarp, stærk og smidig klinge, der holder skæret.
Skæfte af kamelben, tin, kamelben, tin, palisandertype mørkebrun hårdtræ.
Solgt. Tilsvarende kniv koster kr. 2700,-
(og så får du ikke bedre og smukkere kniv..)
Nr 49. Allround kniv / Den kniv du altid har med dig! Knivblad af RWL-34 pulverstål, eget design, slebet af Michael West. Skæfte af sort Ibenholt, bronze og grøn-stabiliseret mammut stødtand. Sidesyet skede af rårandslæder.
Klinge 6x2,5 cm, skæfte 10x2,5 cm.
Denne smukke kniv er solgt, tilsvarende kan bestilles, kr. 4500,-
Nr. 50. 2 sæt køkkenknive med magnetophæng:
Sæt A: Klinger i damask med kernestål i japansk VG10 stål. Skæfter i dansk Masurbirk fra masurbirk.dk
Sæt B (mørke skæfter): Klinger som ovenfor, de store med hamret overflade ("slipper" frugt og grønt), skæfter i mørkebrun ædeltræ med front af horn og sølvtin.
2 x Magnet-ophæng med hver 5 stærke magneter, dansk Masurbirk fra masurbirk.dk
Bestillingsarbejde. Tilsvarende sæt koster kr. 9400 for sæt A og kr. 10.000 for sæt B
Nr 51. Jagt, fiskeri, outdoor / Den kniv du altid har med dig! :
Klinge: Casström -Lapland. Svensk kvalitetsstål, der holder skarpheden. Skæftetræ Red Mallee Burl, messingnitter og rør til håndledsrem. Sidesyet skede i rårandslæder. Klinge 10x2,6 cm, skæfte 11x2 cm. Kniven er solgt - tilsvarende koster ca kr. 3200
Nr 51. Brugskniv, allround: Klinge smedet af Lars Mørk efter gammel knivsmedetradition. Skæfte med Bronze frontholk og endeplade, skæfte af Ahorn og desert ironwood med sort fiberindlæg. Skede i sidesyet rårandslæder.
Denne kniv er privateje.
Nr 52. Outdoor / jagtkniv: Klinge fra svenske Casström, model Woodsman. Stålet er deres specielle Sleipner stållegering, der er et carbonstål tilsat ekstra crom, så det er mere rustfrit. Læs mere om stålet her: https://www.casstrom.com/materials.html . Kniven er designet af engelske R. Harrington. Skæftetræ i stabiliseret takstræ med messingnitter. Paracord håndledsrem. Sidesyet skede i rårandslæder. Klinge 4x90x25 mm, skæfte 9x2,3 cm.
Denne kniv er til salg for kr. 2400,-
Nr 53. Snittekniv: Klinge i kulstofstål fra Claus Bernhard. Skæftetræ i sort-stabiliseret masurbirk og grønstabiliseret Ahorn. samlet med nitter af messing. Indlæg af tinsølv. Bagsidesyet skede i rårandslæder. Klinge 7x2 cm, skæfte 10x2 cm, "inde i hånd". Fin kniv, der ligger rigtig godt i hånden, superskarp..
Denne kniv er solgt.
Nr 54. Fiskekniv:
Klingen er fremstillet 440C rustfast stål. Skæftetræ i Desert Ironwood og tværskåret, stabiliseret masurbirk. Nitter i messing. Sidesyet skede i hårdpresset forpartslæder med pauting (figur/mønster).
Denne kniv er fremstillet til gave. Tilsvarende kan fremstilles til kr. 2200,-
Nr 55. Mini-Hunter: Klinge fra Svenske Casström, lille, lækker klinge. Skæfte af red mallee burl med gul liner og messing nitter. Sølvforing til snøren. Klinge 7x3 cm taperet, skæfte 9,5x2 cm. Fin kniv der kan tages med overalt, godt stål, superskarp..
Denne kniv er solgt. Tilsvarende sælges for kr. 2500,-
Nr. 56. Svampekniv. Klinge af danske knivmager Per Glerup. Skæfte af stabiliseret fyrsvamp m rivertable-samling med rødviolet epoxy, front af argentium (anløbningsfri sølv). Skede af forsidesyet hårdpresset forpartlæder. klinge 6x3 cm, skæfte 10 cm.
Denne kniv er solgt. Tilsvarende kan fremstilles med træskæfte for ca. kr. 2000,-, med fyrsvamp kr. 2500,-
nr. 57. Allround kniv/outdoor. Klinge af flot damaskeret stål, skæfte af stabiliseret tværeskåret masurbirk med gule fiberliners. Nitter og snøreforing af messing. Sidesyet skede af hårdpresset forpartsæder. Klinge 11x3 cm, skæfte 10 cm.
Denne kniv er solgt.
Nr. 58.
Jagt, fiskeri, outdoor / Den kniv du altid har med dig!
Klinge: Casström -Lapland. Svensk kvalitetsstål, der holder skarpheden. Skæfte af stabiliseret hvid ibenhot - eksotisk og sjældent træ. Nitter og snøreforing af messing, sorte liners.
Skede af masur-læder, sidesyet. Klinge 4x26x100 mm, skæfte 10 cm.
Denne eksklusive kniv er til salg for kr. 2900,-
Nr. 59. Petty køkkenkniv. Utrolig lækker kniv til den kræsne køkkenentusiast.
Klinge med ægstål af japansk VG10-stål belagt med rose-damask i rustfri stål. Så bliver det ikke bedre, stærkt stål, der holder skæret længe.
Skæfte af kamelben og grøn-orange-violet stabiliseret elmeknude med mellemlæg af mørkegrøn fiber.
Klinge længde 13 cm, skæfte 13 cm, ergonomisk, super hold også når den er våd.
Denne kniv er solgt. Tilsvarende kan sælges for kr. 2700,-
Nr 60 og 61. Santoku og Kiritsuke kokkeknive.
Utrolig lækker kniv til den kræsne køkkenentusiast.
Klinge med ægstål af japansk VG10-stål belagt med rose-damask i rustfri stål. Så bliver det ikke bedre, stærkt stål, der holder skæret længe.
Skæfte af kamelben og grøn-orange-violet stabiliseret elmeknude med mellemlæg af mørkegrøn fiber.
Klinge 21x5 cm. Skæfter 13 cm ergonomisk, super hold også når det er vådt.
Disse knive er solgt. Tilsvarende sælges for kr. 2700,- pr. stk.
Nr 62. Nakiri kokkekniv. Knivblad af 67 lag damask, hamret struktur. Ægstål (det, du skærer med) af japansk VG10 stål.
Skæfte af stabiliseret dansk valnød, med front af kamelben og rød fiber.
Denne kniv er en bestilling på fødselsdagsgave til en 80-års fødselar.
Tilsvarende kniv vil koste kr. 2500 - 3000 afh. af materialer
Nr 63. Kokkeknive. Første 2 billeder: Santoku-klinge med æg-stål af T10 stål omgivet af 66 lag blødere AISI 1060/1020 stål, for at give kniven fleksibilitet. Skæfte med frontholk af narhvaltand og stabiliseret masurbirk. Klinge 170x45x2mm, skæfte 13 cm (Santoku er rundet i spidsen, Kiritsuke er skarp skåret)
Næste 2 billeder: Kiritsuke klinge. Samme materialer. Klinge 180x50x2mm, skæfte 13 cm
Disse knive er solgt. Tilsvarende sælges for kr. 2500,- /stk.
Nr 64. Kokkeknive.
Santoku kniv. Knivblad med ægstål af japansk VG10 stål belagt med 67 lag damask i rustfri stål. Skæfte af hvid fiber, rød-stabiliseret hvalryghvirvel og stabiliseret elmeknude. End-pin af messing. Klinge 2x200x45 mm. skæfte 12 cm ergonomisk.
Denne kniv er solgt. Tilsvarende kan sælges for kr. 2500,-
Nr 65. Kokkeknive. Kiritsuke/filet kniv. Knivblad med ægstål af japansk VG10 stål belagt med 67 lag damask i rustfri stål. Skæfte af hvid fiber, rød-stabiliseret hvalryghvirvel og stabiliseret elmeknude. End-pin af messing. Klinge 2x210x33 mm, skæfte 12 cm ergonomisk.
Denne kniv sælges for kr. 2500,-
Nr 66. Jagt, fiskeri, outdoor kniv. Damasceret klinge af Claus Bernhardt, skæfte af bronze, purpleheart, tværskåret dansk masurbirk fra Masurbirk.dk. Skede i hårdpresset forpartslæder med perlesyning. Klinge 3x100x23 mm, skæfte 10 cm .
Denne kniv sælges for kr.2800,-
Nr 67. Jagt, fiskeri, outdoor kniv. Denne smukke kniv har flot taperet klinge af Michael Vest i damasceret RWL34 og Pcm27 stål. Skæfte af bronze, rensdyrhorn, dansk masurbirk fra Masurbirk.dk. Skede i hårdpresset forpart med perlesyning. Klinge 2x80x25 mm, skæfte 10 cm.
Denne kniv er solgt. Tilsvarende sælges for kr.3800,-
Nr 68. Jagt, fiskeri, outdoor kniv. Allround kniv, helt specielt design og materialer. Klinge af Michael West i RWL 34 pulverstål, skæfte i bronze, fiber, bronze og stabiliseret moskusoksehorn. Skede i hårdpresset forpartslæder. Kniv 3x60/70x22 mm, skæfte 10 cm universel (passer alle)
Denne kniv er solgt. Tilsvarende sælges for kr.3800,-