Om Per Lind


Per Lind, fysioterapeut. exam.scient.idræt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi.
Krop og bevægelse har altid været min passion. Min personlige identitet er på den måde tæt forbundet med min fagidentitet.
Efter uddannelse til exam.scient.idræt, blev jeg i 1982 uddannet fysioterapeut.
Udnævnelse til Specialist i muskuloskeletal fysioterapi  i 2003, godkendt af Specialistrådet under Danske Fysioterapeuter.
I 2004 udgav jeg bogen "RYGGEN - undersøgelse og behandling".
Bogen udkom i 2019 i 3. og kraftigt reviderede og udvidede udgave, der nu omhandler hele ryggen og nakken.

Rygbogen er på pensumlisten til fysioterapeut uddannelsen.

En vigtig del af mit fokus har altid været forståelse og behandling af smerter, med et særligt fokus på både den akutte  og den kroniske smertemekanisme. Smertebehandling handler i høj grad om kommunikation. Kommunikation er også derfor et nøglepunkt i min praksis. 

Jeg er livslang atlet og har gennemført langdistance løb, cykling, ski, kajak, vandring og svømning og træner stadig en bred vifte af idrætsgrene. Jeg har tidligere undervist i jazzdance, underviser nu i gymnastik og spinning.
Min personlige og faglige erfaring med idræt er værdifulde værktøjer i mødet med idrætsfolkets skader og genoptræningsbehov.